Würth Danmark A/S Würth Danmark A/S

KAM Cargo

KAM Cargo

Har du lyst til at gå forrest i Würth Danmarks samarbejde med de største virksomheder i transportbranchen?(Cargo, Bus & Agro) Kan du skabe værdi gennem relationer og forretningsudvikling? Og kan du se dig selv som et centralt omdrejningspunkt mellem dine kunder, sælgere og produkt- & konceptspecialister? Så er det måske dig, der er vores nye Key Account Manager.

 

Som Key Account Manager hos Würth Danmark bliver du en del af en stærk KAM-gruppe for automarkedet, der udgør en nøglefunktion i Würth Danmarks salgsafdeling. KAM-gruppens primære funktion er at opbygge og udvikle stærke relationer til markedets største og strategisk vigtige kunder.

Med reference til KAM-chefen får du ansvaret for vores kunder i ”den tunge sektor”, som typisk er importør/forhandler og/eller servicerer lastbiler, trailere, busser, trucks eller traktorer. I hverdagen fungerer du som omdrejningspunkt i samspillet mellem dine kunder, vores produkt- og konceptspecialister og de kollegaer i salgsorganisationen, som varetager det daglige salg hos dine kunder. Herudover kommer du til at arbejde sammen med centrale aktører på Würth Danmarks hovedkontor i Kolding, fx produktafdelingen og vores supporterende funktioner.

Din arbejdsdag foregår ude hos kunderne i dit distrikt, som primært er Sjælland. Du kommer til at overtage ansvaret for en række etablerede kundeforhold, og i starten skal du primært fokusere på at skabe og opdyrke relationer hertil. Undervejs får du en grundig introduktion til Würth Danmarks produkter, services, koncepter mv. til transportmarkedet, og når du er fortrolig hermed, skal du selv i gang med at opdyrke nye kunder. Potentialet er stort, så der er gode muligheder for at opbygge en stærk kundeportefølje.

Du arbejder med udgangspunkt hjemmefra, men får god mulighed for sparring med dine kollegaer i Specialsalg og support fra hovedkontoret i hverdagen.

Nogle af dine vigtigste opgaver bliver at:

  •   Indgå i en resultatorienteret forretningsdialog med nogle af Danmarks største virksomheder i transportbranchen.
    • Analysere dine kunders behov og på baggrund heraf forhandle samhandelsaftaler på plads. Aftalerne danner efterfølgende rammerne for    det daglige salg, som varetages af dine kollegaer i den øvrige salgsorganisation.
    • Indgå kontrakter og fastsætte mål og KPI´er, som danner grundlag for den løbende udvikling af samarbejdet med den enkelte kunde.
    • Identificere og iværksætte aktiviteter, der forbedrer din kundes forretning og styrker samarbejdet med Würth Danmark.
    • Omsætte Würth Danmarks strategiske differentieringsområder til værdiskabende aktiviteter hos dine kunder. F.eks. ved at tilrettelægge forløb, der sikrer en vellykket implementering af Würth Danmarks koncepter og løsninger hos kunden.
    • Sikre et godt samspil med dine kollegaer i salgsorganisationen, som servicerer jeres fælles kunder i hverdagen. Herigennem bidrager du til at sikre, at sælgerne understøtter værdiskabelsen hos den enkelte kunde bedst muligt.

Hvem er du?

Du arbejder måske i dag i nogle af disse brancher – ideelt i ”den tunge sektor” – og har en solid ballast herfra. Hvis du allerede har et godt kendskab til traktor, last- & busbranchen, vil det være en fordel. Hvis ikke, har du lyst til at prøve kræfter med den.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med account management, strategisk indkøb eller har en anden relevant erfaring, der har givet dig en god forretningsmæssig forståelse, og viden om, hvordan salg foregår på B2B-markedet.
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – måske har du en faglig uddannelse fra ”den tunge sektor”, som du senere har suppleret med en merkantil uddannelse.
  • Arbejder struktureret og analytisk.
  • Er udviklingsorienteret og trives i en dynamisk matrixorganisation under forandring.
  • Er god til at etablere og indgå i netværk med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er rutineret bruger af Office Pakken og anvender naturligt analyseværktøjer til at gennemføre konsekvensberegninger.
  • Taler og skriver engelsk og/eller tysk.
  • Har mulighed for og lyst til at arbejde med udgangspunkt hjemmefra.
  • Er bosiddende, så du har mulighed for at betjene kunder på sjælland

 

Vi tilbyder

  • Et interessant og udfordrende job i en virksomhed i en spændende udvikling.
  • En grundig introduktionsuddannelse, løbende uddannelse og sparring med din nærmeste leder og dine kollegaer i KAM Auto-gruppen om både strategiske og operationelle udfordringer.
  • Gode karriereudviklingsmuligheder indenfor Würth Danmarks salgsorganisation, men også markedsorganisation.
  • Et stærkt bagland på hovedkontoret i Kolding.
  • Firmabil og løn efter kvalifikationer.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Key Account Manager for Cargo, Jack Pfundheller, tlf. 27 75 61 77.

Vi afholder samtaler løbende, så lyder stillingen som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning elektronisk via nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Hjemmeside:
http://www.wuerth.dk
Tilbage til toppen